Vi læser – og opgraderer!

12. april 2015 kl. 18:43

Kære Secure Drop-brugere!

Mange tak for alle jeres uploads – vi har modtaget over 60 beskeder om alt fra konspirationer i Ukraine, bøvl i kommunerne, byggesager og meget andet siden vi startede!
Vi får selvfølgelig også venlige ‘Jeg tester jer bare’-beskeder – dem har vi også set, og dem behøver i ikke lave flere af nu 🙂
Nogle af jeres tip har vi reageret på, andre er enten uden for vores område eller for private og for små for landsdækkende medier til at vi kan gøre noget ved dem, tag evt. fat i jeres lokalaviser der(og kræv at man kan skrive krypteret til dem hvis det er følsomt!) – men selvom I ikke har fået et direkte svar, så er I altså set og læst.

Secure Drop er under konstant udvikling (og angreb) og derfor er vi nu igang med at opdatere systemet til seneste version, hvorfor vi  kan være nede de næste par dage – vi giver klar besked om hvornår vi er oppe på fuld styrke og sikkerhed igen.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Secure Drop ikke er helt nem at bruge – hverken for jer eller for os i den anden ende men der skulle der være forbedringer på vej nu – læs mere om seneste version her: https://freedom.press/blog/2015/03/announcing-securedrop-0.3

For at sikre mere stabil læsning af jeres beskeder kommer der endnu en mand på som postkassebestyrer, nu er vi altså to, der læser og sørger for at gode tip og informationer kommer videre i Radio24syvs systemer.

Mvh.
Radio24syvs Secure Drop-team.